Servicemaler til opgaver i Storkøbenhavn og Nordsjælland
Er du uddannet maler, og har du lyst til en hverdag med frihed, faste opgaver og godt kollegaskab?
Vil du være en del af Danmarks bedste arbejdsplads inden for byggefag?
Hos Viebke & West søger vi en dygtig servicemaler, der sætter en ære i sit håndværk og møder både kunder og kolleger med et smil. Du bliver en del af et stærkt serviceteam, hvor kvalitet, punktlighed og ordentlighed er fundamentet for alt, vi laver.
Hos os får du frihed under ansvar, opgaver du selv planlægger – og en arbejdsplads, man er stolt af at være en del af 🎨
Om jobbet
Som servicemaler hos Viebke & West arbejder du med løbende serviceopgaver. Du arbejder selvstændigt, men altid med et erfarent team i ryggen og tydelige rammer omkring opgaverne.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Mindre reparationer og serviceopgaver hos boligselskaber i København, Hillerød, Allerød, Helsingør, Sorø, Solrød.
Mindre istandsættelse af kollegieværelser i København.
Tæt dialog og samarbejde med kunder.
Vi leder efter dig, der:
Er uddannet bygningsmaler og har erfaring med serviceopgaver
Taler dansk og kan kommunikere professionelt og imødekommende
Arbejder selvstændigt, er ordentlig og mødestabil
Har gyldigt kørekort og en løsningsorienteret tilgang til dit arbejde
Hos os får du:
Frihed under ansvar – du planlægger selv dine opgaver
Fast stilling hos Danmarks største malerfirma med arbejde året rundt og fortsat vækst
Gode kollegaer og en arbejdsplads, hvor sjæl og faglighed går hånd i hånd
Mulighed for at gøre en synlig forskel – fra indflytningsklar til wow!
Sociale arrangementer – også med plads til evt. familie
Kurser og faglig udvikling samt mulighed for karriere som konduktør, formand eller projektleder
Hvem er vi?
Du bliver en del af vores serviceteam i København.
Hos os bygger hverdagen på tillid, faglighed og ordentlighed – og vi tror på, at de bedste resultater skabes, når der er plads til både ansvar og fleksibilitet.
Interesseret?
Det tager kun 3 minutter at søge jobbet – du skal blot svare på et par enkle spørgsmål, og så hører du fra os.
Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mail karriere@vogw.dk.
Lidt om os
Viebke & West er en af Danmarks største og mest erfarne aktører inden for maler- og byggebranchen. Vi beskæftiger i dag 265 dedikerede håndværkere og funktionærer, og vores historie går tilbage til 1944.
Vi arbejder med tre hovedområder i virksomheden:
Service og flyttelejligheder, hvor vi løser mangeartede opgaver for boligforeninger og ejendomsadministratorer
Entreprise, hvor vi står for større maler-, tømrer- og gulvprojekter i tæt tværfagligt samarbejde
Hovedentreprise, hvor vi tager det samlede ansvar for renoverings- og byggeopgaver fra første møde til færdig aflevering
Fælles for alle vores afdelinger er, at vi tror på det gode håndværk, tydelig ledelse og stærke relationer som fundament for kvalitet og samarbejde. Vi er drevet af faglighed, båret af sjæl, skabt med stolthed og fornyet med mod både i det, vi bygger, og den måde vi samarbejder på.
Vi bygger på tillid og på mennesker
Hos Viebke & West tror vi på, at forskellighed er en styrke hvad enten det er kultur, baggrund eller perspektiv. Vi ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig værdsat og kan udvikle sig fagligt og menneskeligt. Det betyder hos os konkret at vi:
Lægger vægt på lige muligheder for alle, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, uddannelse eller baggrund
Aktivt inviterer forskellige stemmer og synsvinkler med i beslutningerne, fordi vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab
Konkret arbejde med inkluderende tiltag som plads til udvikling, fleksibilitet i hverdagen og en kultur, hvor man hver dag kan være sig selv
Er ærlige om, at vi stadig er på vej og forpligter os til at måle vores fremgang og tage ansvar for at blive bedre hele tiden
Hos os er der både plads til at vokse og til at gøre en forskel sammen med andre, der brænder for deres fag.
Opstartsdato: Hurtigst muligt
- Afdeling
- Service & Vedligehold
- Rolle
- Maler
- Lokationer
- København
København
Om Viebke & West A/S
Viebke & Wests rødder strækker sig tilbage til 1944, hvor malermester Erik Prag stiftede sit malerfirma på Søborg Hovedgade i Gentofte.
Sønnen Henrik tog over indtil malerfirmaet blev solgt til malermestrene Ulf Viebke og Philip West, der drev virksomheden videre fra Virum og senere Rødovre.
Fra at starte som en mindre familievirksomhed er Viebke & West i dag vokset til at være en af Københavns største malerfirmaer med ca. 200 medarbejdere.