Gulvlægger til opgaver i Storkøbenhavn
Er du en fagligt stærk gulvlægger, der er stolt af dit håndværk – og vil du have frihed, ansvar og opbakning fra et stærkt team?
Er du en fagligt stærk gulvlægger, der er stolt af dit håndværk – og vil du have frihed, ansvar og opbakning fra et stærkt team?
Så kan det være dig, vi leder efter hos Viebke & West.
Vi søger lige nu en dygtig gulvlægger til vores faste service- og projektteam, der løser opgaver for kommuner, hospitaler og andre kunder i Storkøbenhavn og omegn.
Hos os får du en hverdag, hvor kvalitet, tillid og samarbejde går hånd i hånd.
Hvad kan vi tilbyde?
- En fast stilling i en virksomhed i vækst
- Frihed under ansvar og mulighed for selv at planlægge dine opgaver
- En el-bil stillet til rådighed i forbindelse med jobbet
- En hverdag hvor du gør en synlig forskel for kunderne
- En arbejdsplads med både faglighed, sjæl og sociale arrangementer
- Mulighed for kurser og faglig udvikling
- Mulighed for mere ansvar, hvis du ønsker en karrierevej videre
Dine opgaver – dagene er aldrig ens
Du bliver en del af vores faste service- og projektteam, som løser gulvopgaver for kommuner, hospitaler og andre kunder i Storkøbenhavn og omegn. Opgaverne kan fx være:
- Udskiftning og montering af linoleum og vinyl
- Gulvarbejde på hospitaler, i ejendomme og ved kommunale projekter
- Reparationer, vedligehold og mindre gulvopbygninger
- Samarbejde med kommuner (f.eks. Københavns og Rudersdal Kommune), kunder og andre faggrupper
Du får en hverdag med variation, frihed og ansvar og vi lover, at du altid har kolleger klar i baggrunden.
Hvem er du?
Du er fagligt stærk, mødestabil og god til mennesker – og du trives med at løse opgaver selvstændigt.
Vi leder efter en gulvlægger, der:
- Har et gyldigt svendebrev som gulvlægger
- Er stolt af dit håndværk og leverer høj kvalitet
- Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
- Har lyst til at udvikle dig fagligt
- Er vant til at bruge tablet, smartphone eller computer
- Har et godt humør og vil være en del af et stærkt fællesskab
Interesseret?
Kan du se dig selv i ovenstående, så send hurtigst muligt din ansøgning ved blot at svare på et par enkelte spørgsmål og uploade dit CV. Det tager kun fem minutter.
Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på karriere@malerfirma.dk
Lidt om os
Viebke & West A/S er Danmarks største malerfirma og en mellemstor entreprenørvirksomhed, der beskæftiger ca. 250 håndværkere og funktionærer – og vi vokser år for år. Firmaet har eksisteret siden 1944 og specialiserer os i at udføre opgaver hos offentlige og erhvervskunder. Vi sætter en ære i at levere højt serviceniveau og kvalitet til en konkurrencedygtig pris.
Viebke & West – Vi bygger på tillid
- Vi tror på, at forskellighed er en styrke – i kultur, baggrund og perspektiv. Vi ønsker at bygge et miljø, hvor alle føler sig værdsat og kan trives
- Vi lægger vægt på ligebehandling og retfærdige muligheder for alle - uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, uddannelse eller anden baggrund
- Vi inviterer aktivt forskellige stemmer til bordet, fordi vi ved, at bedre beslutninger kommer af flere synsvinkler
- Vi arbejder konkret på inkluderende praksisser: ligelig adgang til afdelingsudvikling, fleksibel arbejdsplads og åben kultur, hvor man kan være sig selv, hver dag
- Vi er åbne om, at vi stadig er på vej - og forpligter os til at måle fremgang og lære undervejs, fordi ægte forandring kræver både mod og handling
Opstartsdato: Hurtigst muligt
- Afdeling
- Service & Vedligehold
- Rolle
- Gulvlægger
- Lokationer
- København
København
Om Viebke & West A/S
Viebke & Wests rødder strækker sig tilbage til 1944, hvor malermester Erik Prag stiftede sit malerfirma på Søborg Hovedgade i Gentofte.
Sønnen Henrik tog over indtil malerfirmaet blev solgt til malermestrene Ulf Viebke og Philip West, der drev virksomheden videre fra Virum og senere Rødovre.
Fra at starte som en mindre familievirksomhed er Viebke & West i dag vokset til at være en af Københavns største malerfirmaer med ca. 200 medarbejdere.