Udførende KS-medarbejder til flytteboliger
Vil du bruge din håndværksmæssige erfaring til at sikre kvaliteten i flytteboliger og samtidig få en funktionærrolle med stor selvstændighed i hverdagen?
Vil du bruge din håndværksmæssige erfaring til at sikre kvaliteten i flytteboliger og samtidig få en funktionærrolle med stor selvstændighed i hverdagen?
Hos os bliver du den, der gennemgår arbejdet, dokumenterer kvaliteten og sikrer, at boliger afleveres korrekt og til tiden. Rollen kombinerer faglig kontrol, koordinering og praktisk forståelse for byggeprocessen.
Du sikrer kvaliteten – før nøglen afleveres
I rollen som KS-medarbejder er din vigtigste opgave at gennemgå flytteboliger og sikre, at alt arbejde lever op til flytterapporter, udbudsmateriale og vores interne kvalitetskrav. Du arbejder typisk med 5–7 boliger dagligt og dokumenterer arbejdet digitalt direkte fra din telefon.
Du er den, der ser detaljerne, og som sørger for, at fejl bliver opdaget og rettet, før boligen afleveres.
Konkret vil du blandt andet skulle:
Gennemgå flytterapporter og kvalitetssikringsplaner før gennemgang af boliger
Kontrollere udført arbejde på tværs af fag som maler, gulv og rengøring
Udføre mestergennemgange før aflevering og registrere eventuelle afvigelser
Udfylde KS-skemaer og uploade fotodokumentation i e-regnskab
Informere koordinator og følge op på fejl og mangler, så udbedring igangsættes
Derudover vil du i hverdagen også samarbejde tæt med projektledere, koordinatorer og håndværkere om fremdriften i opgaverne. Indimellem hjælper du med praktiske opgaver på sagerne, eks. levering af materialer eller mindre håndværksmæssige udbedringer, når det giver bedst mening for fremdriften.
Arbejdsstederne varierer fra sag til sag, dog primært i København og Storkøbenhavn.
Struktur, blik for detaljer – og respekt for godt håndværk
Du trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for kvaliteten i dit arbejde. Samtidig har du en naturlig autoritet i dialogen med håndværkere og samarbejdspartnere, fordi du selv forstår faget og ved, hvad godt arbejde kræver.
Som person arbejder du struktureret, har øje for detaljen og er ikke bange for at sige til, hvis noget ikke lever op til standarden. Samtidig forstår du også balancen mellem at levere høj kvalitet og godt købmandskab.
Fagligt forestiller vi os, at du har:
En baggrund som maler eller anden håndværker – gerne med svendebrev
God erfaring fra bygge- eller renoveringsopgaver, gerne med flytteboliger
Solid erfaring med at læse tegninger, beskrivelser og flytterapporter
Flair for IT og kan arbejde i digitale KS-systemer, såsom Dalux
God mundtlige og skriftlige evner i både dansk og engelsk
Gyldigt kørekort kategori B
Hvem er vi?
Du bliver en del af Viebke & West og refererer til en af vores serviceledere, men din tætteste kontakt vil være en flyttebolig-koordinator. I rollen arbejder du tæt sammen med håndværkere og projektledere, så kvalitet og fremdrift hænger sammen i hverdagen.
Stillingen er en del af vores arbejde med service- og flytteboliger, hvor vi løser opgaver for boligforeninger og ejendomsadministratorer, ofte med korte deadlines og høje krav til kvalitet og dokumentation.
Interesseret?
Kan du se dig selv i ovenstående, så send hurtigst muligt din ansøgning ved blot at svare på et par enkelte spørgsmål.
Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mail studenthr@vogw.dk.
Lidt om os
Viebke & West er en af Danmarks største og mest erfarne aktører inden for maler- og byggebranchen. Vi beskæftiger i dag 265 dedikerede håndværkere og funktionærer, og vores historie går tilbage til 1944.
Vi arbejder med tre hovedområder i virksomheden:
Service og flyttelejligheder, hvor vi løser mangeartede opgaver for boligforeninger og ejendomsadministratorer
Entreprise, hvor vi står for større maler-, tømrer- og gulvprojekter i tæt tværfagligt samarbejde
Hovedentreprise, hvor vi tager det samlede ansvar for renoverings- og byggeopgaver fra første møde til færdig aflevering
Fælles for alle vores afdelinger er, at vi tror på det gode håndværk, tydelig ledelse og stærke relationer som fundament for kvalitet og samarbejde. Vi er drevet af faglighed, båret af sjæl, skabt med stolthed og fornyet med mod både i det, vi bygger, og den måde vi samarbejder på.
Vi bygger på tillid og på mennesker
Hos Viebke & West tror vi på, at forskellighed er en styrke hvad enten det er kultur, baggrund eller perspektiv. Vi ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig værdsat og kan udvikle sig fagligt og menneskeligt. Det betyder hos os konkret at vi:
Lægger vægt på lige muligheder for alle, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, uddannelse eller baggrund
Aktivt inviterer forskellige stemmer og synsvinkler med i beslutningerne, fordi vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab
Konkret arbejde med inkluderende tiltag som plads til udvikling, fleksibilitet i hverdagen og en kultur, hvor man hver dag kan være sig selv
Er ærlige om, at vi stadig er på vej og forpligter os til at måle vores fremgang og tage ansvar for at blive bedre hele tiden
Hos os er der både plads til at vokse og til at gøre en forskel sammen med andre, der brænder for deres fag.
Ansøgningsfrist: 29. marts 2026. Men vent ikke med at søge, da vi løbende kalder til samtale.
- Lokationer
- København
København
Om Viebke & West A/S
Viebke & Wests rødder strækker sig tilbage til 1944, hvor malermester Erik Prag stiftede sit malerfirma på Søborg Hovedgade i Gentofte.
Sønnen Henrik tog over indtil malerfirmaet blev solgt til malermestrene Ulf Viebke og Philip West, der drev virksomheden videre fra Virum og senere Rødovre.
Fra at starte som en mindre familievirksomhed er Viebke & West i dag vokset til at være en af Københavns største malerfirmaer med ca. 250 medarbejdere.