Tilbudsleder til hovedentreprise med stærkt købmandskab
Vil du drive tilbudsprocesser fra A-Å og kombinere byggeledelse med ægte købmandskab? Bliv tilbudsleder hos Viebke & West, og vind de rigtige sager. Søg nu!
Er du en proaktiv købmand med stærk byggeledelseserfaring, som trives med at favne bredt – fra at regne på tilbuddene til at sikre den gode relation?
Hos Viebke & West søger vi en alsidig og serviceminded tilbudsleder, der kan drive tilbudsprocesserne inden for hovedentreprise og sikre, at vi vinder på pris, kvalitet, ordentlighed og stærke kunderealationer.
Hvor de skarpeste tilbud og stærkeste relationer skabes
Du får ansvaret for at lede hele tilbudsprocessen i hovedentreprise på en lang række komplekse og spændende ombygnings- og renoveringsopgaver. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med din leder, hvor I sammen gennemgår materialet, kalkulerer og sikrer, at vi rammer plet.
Du kommer til at navigere i et felt med mange interessenter, hvor dine primære arenaer bliver Rigshospitalet på Blegdamsvej og i Glostrup samt Region Hovedstadens øvrige hospitaler.
Lede og styre den samlede tilbudsprocessen fra A-Å på komplekse mini udbud med mange interessenter.
Foretage kalkulationer og udarbejde skarpe tilbud og budgetpriser, der balancerer både byggefag og teknik, med stærkt fokus på bygge- og økonomierfaring.
Gennemgå og sparre om tilbuddene i tæt samarbejde med din leder.
Være den opsøgende og tillidsskabende kraft, der "åbner døren for kunden før og efter mødet" og sælger den bedste løsning frem for blot den billigste.
Hvem er du? – Købmandskab, byggeerfaring og den rette personlighed
Du har solid erfaring med byggeledelse og en har stærk bygge- og økonomiforståelse – du har tidligere haft byggeprojekter hvor du har fået et bredt kendskab til alle projektets processer.
Du har et naturligt kommercielt drive og forstår at balancere alt fra det store strategiske overblik til de helt jordnære opgaver i en flad organisation, hvor man hjælper hinanden.
Solid og dokumenteret byggeledelses- og byggeerfaring – gerne fra mindre virksomheder frem for store koncerner.
Stærk økonomisk sans og erfaring med at indhente og udregne tilbud, der favner både byggefag og teknik.
Udpræget købmandskab med evnen til at sælge værdien og kvaliteten af vores arbejde.
En udadvendt, serviceminded og proaktiv personlighed, der formår at pleje relation før, under og efter kundemødet.
Interesseret?
Kan du se dig selv i ovenstående, så send hurtigst muligt din ansøgning ved blot at svare på et par enkelte spørgsmål.
Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mail karriere@vogw.dk.
Lidt om os
Viebke & West er en af Danmarks største og mest erfarne aktører inden for byggebranchen. Vi beskæftiger i dag 265 dedikerede håndværkere og funktionærer, og vores historie går tilbage til 1944.
Vi arbejder med tre hovedområder i virksomheden:
Service og flyttelejligheder, hvor vi løser mangeartede opgaver for boligforeninger og ejendomsadministratorer
Fagentreprise, hvor vi står for større maler-, tømrer- og gulvprojekter i tæt tværfagligt samarbejde
Hovedentreprise, hvor vi tager det samlede ansvar for renoverings- og byggeopgaver fra første møde til færdig aflevering
Fælles for alle vores afdelinger er, at vi tror på det gode håndværk, tydelig ledelse og stærke relationer som fundament for kvalitet og samarbejde. Vi er drevet af faglighed, båret af sjæl, skabt med stolthed og fornyet med mod både i det, vi bygger, og den måde vi samarbejder på.
Vi bygger på tillid og på mennesker
Hos Viebke & West tror vi på, at forskellighed er en styrke hvad enten det er kultur, baggrund eller perspektiv. Vi ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig værdsat og kan udvikle sig fagligt og menneskeligt. Det betyder hos os konkret at vi:
Lægger vægt på lige muligheder for alle, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, uddannelse eller baggrund
Aktivt inviterer forskellige stemmer og synsvinkler med i beslutningerne, fordi vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab
Konkret arbejde med inkluderende tiltag som plads til udvikling, fleksibilitet i hverdagen og en kultur, hvor man hver dag kan være sig selv
Er ærlige om, at vi stadig er på vej og forpligter os til at måle vores fremgang og tage ansvar for at blive bedre hele tiden
Hos os er der både plads til at vokse og til at gøre en forskel sammen med andre, der brænder for deres fag.
Opstartsdato: Hurtigst muligt // Ansøgningsfrist: den xx. måned 2026
- Afdeling
- Hovedentreprise
- Lokation
- København
København
Om Viebke & West A/S
Viebke & West er en landsdækkende entreprenørvirksomhed. Vi løser opgaver inden for hovedentreprise, malerentreprise og bygningsrenovering for nogle af Danmarks største offentlige og private bygherrer. Vi samler alle fag under samme tag, så vores kunder har én partner med ét samlet ansvar. Vi tænker anderledes end branchen. Det har vi gjort siden 1944.
Viebke & West har over 300 medarbejdere fordelt på fire forretningsområder:
Hovedentreprise, hvor vi tager det samlede ansvar for renoverings- og byggeopgaver – fra planlægning og koordinering af alle fag til aflevering
Malerentreprise, hvor vi udfører større malerprojekter inden for nybyg og renovering
Service, hvor vi løser løbende service- og vedligeholdelsesopgaver inden for maler-, gulv-, tømrer- og murerarbejde for private virksomheder og det offentlige
Flytteboliger, hvor vi istandsætter boliger for almene boligforeninger og private ejendomsadministratorer, så de står klar til nye beboere
Bag fagene står folk med vidt forskellige baggrunde og historier, og sådan skal det være. Det, der binder os sammen, er ikke kun fagligheden. Det er måden, vi går til opgaven på. Vi hjælper hinanden på tværs af fag, tager ansvar og leder efter løsningen, når den ikke ligger lige for. Her er plads til forskellige mennesker og forskellige veje ind i faget. Vi går mere op i, hvad du kan, og hvordan du bidrager til holdet, end hvor du kommer fra.