Bygningsmaler til Bramming og Kolding
Vi oplever stor vækst og søger derfor flere dygtige bygningsmalere, som har lyst til at blive en del af vores spændende projekter og et stærkt fagligt fællesskab.
Med blik for finish, ansvar og ordentlighed i hverdagen
Vil du have en hverdag, hvor du arbejder selvstændigt, har faste opgaver og samtidig er en del af et hold, der hjælper hinanden? Vi søger en uddannet bygningsmaler, der trives med frihed under ansvar, sætter en ære i sit fag og kan levere godt håndværk i både bolig- og hospitalsmiljøer.
Fra fraflytning til færdigt resultat
Du bliver ansat som akkordmaler med primært fokus på fraflytningsopgaver i Bramming og Kolding. Her får du en hverdag, hvor kvalitet, effektivitet og godt håndværk går hånd i hånd, og hvor du har frihed til at planlægge dit arbejde og tage ansvar for en professionel aflevering.
Efter behov vil du også indgå i service- og vedligeholdelsesopgaver på sygehusene i Lillebælt. Det sikrer en stabil og alsidig hverdag med spændende opgaver, og du bliver en del af et team, hvor ordentlighed, samarbejde og faglig stolthed er en naturlig del af kulturen.
Dine arbejdsopgaver vil primært være følgende:
Udføre malerarbejde i forbindelse med fraflytninger
Klargøre overflader med spartling, forbehandling og finish i hospitalsmiljøer
Bidrage til lettere kvalitetssikring og til at krav overholdes i sterile og krævende omgivelser
Planlægge egne opgaver og skab fremdrift i hverdagen
Du har mulighed for at få en firmabil stillet til rådighed af os, så du nemt kan køre mellem de forskellige arbejdsopgaver. Du arbejder ofte selvstændigt, men aldrig alene og du bliver en del af en hverdag, hvor hjælpen aldrig er langt væk.
Du kan dit fag og tager ansvar for detaljen
Vi leder efter en maler, der arbejder sikkert i sit håndværk og roligt i sin tilgang. Du skal kunne begå dig i forskellige arbejdsmiljøer, have blik for det gode resultat og møde både kolleger, kunder og samarbejdspartnere med ordentlighed.
Fagligt forestiller vi os, at du:
Er uddannet bygningsmaler
Taler og skriver dansk
Har sans for detaljer og ved, hvornår noget skal spartles, og hvornår det skal males
Arbejder selvstændigt og trives med frihed under ansvar
Sætter en ære i at aflevere et flot og færdigt stykke arbejde
Til gengæld får du en fast stilling med gode kolleger og en arbejdsplads, man er stolt af. Der er arbejde året rundt, vi er i vækst, og der er mulighed for kurser, faglig udvikling og på sigt nye skridt som konduktør, formand eller projektleder.
Hvem er vi?
Stillingen er forankret i vores serviceforretning, hvor du bliver en del af en hverdag med faste opgaver, høj faglighed og stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Du bliver tilknyttet vores kontor i Tilst ved Aarhus, mens dine opgaver primært vil være på projekter i Bramming og Kolding og på sygehusene i Lillebælt.
Her arbejder vi med både flyttelejligheder og opgaver i mere komplekse miljøer, hvor kvalitet, overblik og ordentlighed er afgørende for det resultat, vi afleverer.
Interesseret?
Kan du se dig selv i ovenstående, så send hurtigst muligt din ansøgning ved blot at svare på et par enkelte spørgsmål. Det tager kun fem minutter.
Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på karriere@vogw.dk.
Lidt om os
Viebke & West er en af Danmarks største og mest erfarne aktører inden for maler- og byggebranchen. Vi beskæftiger i dag 265 dedikerede håndværkere og funktionærer, og vores historie går tilbage til 1944.
Vi arbejder med tre hovedområder i virksomheden:
Service og flyttelejligheder, hvor vi løser mangeartede opgaver for boligforeninger og ejendomsadministratorer
Entreprise, hvor vi står for større maler-, tømrer- og gulvprojekter i tæt tværfagligt samarbejde
Hovedentreprise, hvor vi tager det samlede ansvar for renoverings- og byggeopgaver fra første møde til færdig aflevering
Fælles for alle vores afdelinger er, at vi tror på det gode håndværk, tydelig ledelse og stærke relationer som fundament for kvalitet og samarbejde. Vi er drevet af faglighed, båret af sjæl, skabt med stolthed og fornyet med mod både i det, vi bygger, og den måde vi samarbejder på.
Vi bygger på tillid og på mennesker
Hos Viebke & West tror vi på, at forskellighed er en styrke hvad enten det er kultur, baggrund eller perspektiv. Vi ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig værdsat og kan udvikle sig fagligt og menneskeligt. Det betyder hos os konkret at vi:
Lægger vægt på lige muligheder for alle, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, uddannelse eller baggrund
Aktivt inviterer forskellige stemmer og synsvinkler med i beslutningerne, fordi vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab
Konkret arbejde med inkluderende tiltag som plads til udvikling, fleksibilitet i hverdagen og en kultur, hvor man hver dag kan være sig selv
Er ærlige om, at vi stadig er på vej og forpligter os til at måle vores fremgang og tage ansvar for at blive bedre hele tiden
Hos os er der både plads til at vokse og til at gøre en forskel sammen med andre, der brænder for deres fag
Ansøgningsfrist: 31. Juli 2026
- Afdeling
- Afdelingvest
- Lokationer
- Bramming, Kolding
Bramming
Om Viebke & West A/S
Viebke & Wests rødder strækker sig tilbage til 1944, hvor malermester Erik Prag stiftede sit malerfirma på Søborg Hovedgade i Gentofte. Sønnen Henrik tog over, indtil malerfirmaet blev solgt til malermestrene Ulf Viebke og Philip West, der drev virksomheden videre fra Virum og senere Rødovre.
Fra at starte som en mindre familievirksomhed er Viebke & West i dag vokset til at være et af Danmarks stærkeste malerfirmaer med afdelinger flere steder i landet. Virksomheden beskæftiger i dag omkring 300 medarbejdere.
Gennem årene har Viebke & West gennemgået en strategisk udvikling. Hvor virksomheden tidligere udelukkende var en malerfaglig specialist, samler Viebke & West i dag flere håndværksfag under ét tag. Det betyder, at malere, tømrere, murere og gulvfolk nu arbejder side om side. Denne bredere faglighed gør det muligt for virksomheden at indgå tidligere i byggeprocessen, tage et større ansvar for opgaverne og sikre et bedre flow på byggepladserne, hvilket i sidste ende skaber endnu bedre løsninger for kunderne.