Koordinator af flytteboliger
Er du koordinator til fingerspidserne? Er du struktureret, detaljeorienteret og grundig? Trives du i et uformelt miljø med højt til loftet og meget frihed under ansvar? Så er det måske dig, vi søger!
Er du koordinator til fingerspidserne? Er du struktureret, detaljeorienteret og grundig? Trives du i et uformelt miljø med højt til loftet og meget frihed under ansvar? Så er det måske dig, vi søger!
Hos Viebke & West Malerfirma A/S vækster vi, og derfor søger vi nu endnu en koordinator til vores serviceafdeling i Herlev.
Helt overordnet skal du koordinere vores indgående opgaver for flere boligkontorer og kommuner, i tæt samarbejde med malermestrene. Du bliver en del af vores serviceafdeling, som primært arbejder for kommuner, boligkontorer og erhvervskunder i hele Danmark.
Dine opgaver vil primært bestå i at:
- Modtage og planlægge opgaver fra kunder (typisk ejendomsadministratorer), der skal have malet fraflyttede lejligheder
- Koordinere malerteamets arbejde: Sikre at malere er booket til opgaverne og har materialer og adgang til lejlighederne
- Planlægge tidsforløb: Arbejde tæt sammen med gulvfolk, rengøring og andre håndværkere, så malerarbejdet sker i den rigtige rækkefølge
- Kommunikation med kunder: Holde dem opdateret om fremdrift, evt. forsinkelser eller ekstraarbejde
- Fakturere opgaver: Dette gøres via vores system e-regnskab
- Løse praktiske udfordringer: F.eks. hvis der mangler nøgler, adgang, materialer eller der opstår skader
Arbejdstiden er som udgangspunkt 7.00-15.00 mandag til torsdag og 7.00-14.30 om fredagen, da det er her malerne er på arbejde. Der kan være perioder med spidsbelastning, hvor arbejdstiderne er længere – men til gengæld kan du selvfølgelig flekse på andre dage, hvor der er mindre travlt.
Koordinatoren med det skarpe overblik og stor ansvarlighed
Som person er du kendt for din sans for detaljer og evne til at arbejde struktureret, da det er essentielt, de helt rigtige informationer kommer videre til de forskellige interessenter. Andre vil beskrive dig som energisk, positivt og med højt drive – men rolig af natur, selv når der er pres på.
Din ansvarlighed er høj og du efterlader ikke noget til tilfældighederne og overholder de fastsatte deadlines. Derudover er du vant til, at du langt fra altid kan planlægge din dag, da der ofte kan komme sager ind fra højre, der kræver din opmærksomhed her og nu – og det formår du at løse uden at miste overblikket over de andre opgaver, du har. Hvis du også har naturlig flair for at planlægge, holde overblik og tænke i løsninger, så lyder du som den helt rette.
Desuden håber vi, at du har:
- Gerne tidligere erfaring med en udadvendt rolle med daglig kundekontakt
- Flair for at opnå teknisk forståelse og hurtigt lære om eks. almindelige maleropgaver
- Behersker Office 365 på brugerniveau (f.eks. til opgavehåndtering og dokumentation)
Hvis du også har erfaring fra byggebranchen, ejendomsdrift eller malerfaget er det plus
Hvorfor skal du vælge os?
Vi har fart over feltet, så du bliver en del af en virksomhed, hvor tingene går stærkt. Vi har en uformel og humoristisk tilgang til opgaverne, uden at miste fokus på opgaven. Du har mulighed for at sætte dit eget præg på rollen, og vi er meget åbne i forhold til egne initiativer. Selvom her er travlt, så er vi en virksomhed, der vægter work/life balance og det sunde arbejdsliv højt.
Løn og goder
Vi har en lækker frokostordning, ekstra feriefridage og mødes jævnligt til sociale arrangementer. Herudover har vi også plads til en gang bordtennis eller bordfoldbold – eller måske nyde en pause på bænken i solen uden for kontoret. Parkering i området er gratis, så det er let at komme hertil i bil.
Lønnen for stillingen ligger omkring ca. 32.000 kr./måned + pension på 8%/4% (de 8% er arbejdsgiverbetalt) + sundhedssikring via PFA.
Diversitet og inklusion hos Viebke & West
Hos os tror vi på, at forskellighed gør os stærkere. Hvad enten du er lærling, erfaren håndværker eller kontoruddannet, er du velkommen her – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller baggrund.
Vi vurderer folk på deres faglighed, potentiale og evne til at samarbejde. For os handler det ikke om, hvor du kommer fra – men om hvad du bidrager med på byggepladsen, kontoret og i fællesskabet.
Her er der plads til alle. Respekt og et godt samarbejde er fundamentet i vores arbejdsmiljø, og det betyder meget for os, at alle føler sig trygge og værdsatte – både på jobbet og i frokostpausen.
Interesseret?
Kan du se dig selv i ovenstående, så send hurtigst muligt din ansøgning ved blot at svare på et par enkelte spørgsmål.
Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirsten Debes på mail kide@malerfirma.dk.
Lidt om os
Viebke & West Malerfirma A/S er Danmarks største malerfirma og beskæftiger ca. 300 malere og funktionærer. Vi har eksisteret siden 1944 og specialiserer os i at udføre malerarbejde hos erhvervskunder. Vi sætter en ære i at levere højt serviceniveau og kvalitet til en konkurrencedygtig pris.
Viebke & West – Vi bygger på tillid
Vi på, at forskellighed er en styrke – i kultur, baggrund og perspektiv. Vi ønsker at bygge et miljø, hvor alle føler sig værdsat og kan trives:
- Vi lægger vægt på ligebehandling og retfærdige muligheder for alle - uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, uddannelse eller anden baggrund.
- Vi inviterer aktivt forskellige stemmer til bordet, fordi vi ved, at bedre beslutninger kommer af flere synsvinkler.
- Vi arbejder konkret på inkluderende praksisser: ligelig adgang til afdelingsudvikling, fleksibel arbejdsplads og åben kultur, hvor man kan være sig selv, hver dag.
- Vi er åbne om, at vi stadig er på vej - og forpligter os til at måle fremgang og lære undervejs, fordi ægte forandring kræver både mod og handling.
Ansøgningsfrist: 29. juni 2025
- Afdeling
- Service & Vedligehold
- Rolle
- Flytteboligkoordinator
København
Om Viebke & West A/S
Viebke & Wests rødder strækker sig tilbage til 1944, hvor malermester Erik Prag stiftede sit malerfirma på Søborg Hovedgade i Gentofte.
Sønnen Henrik tog over indtil malerfirmaet blev solgt til malermestrene Ulf Viebke og Philip West, der drev virksomheden videre fra Virum og senere Rødovre.
Fra at starte som en mindre familievirksomhed er Viebke & West i dag vokset til at være en af Københavns største malerfirmaer med ca. 200 medarbejdere.